Hvad er der af muligheder hvis man gerne vil have en billigere iPhone?

iPhones er vel om ikke de mest populære telefoner i verden, så i hvert fald helt i top af popularitetslisten. Vi har alle set køen af mennesker, der sover uden for Apple-butikkerne verden over, når der frigives en ny model – senest iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

Når noget er SÅ populært betyder det også, at mange mennesker gerne vil eje det. Også dem der ikke lige har 6-7.000 kroner at give ud til en ny telefon. Derfor vil vi her på Billigste Internet gerne komme med nogle bud på, hvordan man bliver glad iPhone-ejer på en lidt billigere måde.

1. Køb en brugt iPhone

Fordi der er så kort tid mellem de nye versioner af iPhones, og fordi telefonerne er af så høj kvalitet som de er, så findes der et hav af iPhone 5, iPhone 4S osv. – som stadig er mange nyere telefoner overlegne, rundt om i folks skuffer. Glimrende smartphones, der blot er blevet kasseret fordi deres ejere hellere ville have en nyere model.

iphonesDisse brugte iPhones kan man få langt billigere end de nye. Hvis man stadig gerne vil have garanti på telefonen, og gerne vil have at professionelle har set den igennem for fejl, så kan man købe den hos BrugteiPhones.dk, hvor de netop tilbyder dette.

Alternativt kan man tage chancen og købe den endnu billigere på DBA.dk– men her hænger man selv på den, hvis telefonen stopper med at virke efter kort tid.

2. Køb en iPhone på afbetaling

Hvis man ikke tør binde an med en brugt iPhones, eller hvis man bare ikke kan leve uden en iPhone 6, så er der hos mange teleselskaber muligheden for at købe en ny iPhone på afbetaling. Det er klart at det betyder at telefonen i sidste ende bliver dyrere ned ved kontantkøb, da der kommer renter oveni.

Afdragene bliver typisk lagt oveni ens månedlige abonnementsbetalinger og kræver dermed at du har abonnement hos det teleselskab du køber din iPhones hos.

Begynd med at kigge hos det teleselskab du allerede har og hvis ikke de tilbyder iPhones på afbetaling, kan du kigge på vores oversigt over mobilabonnementer.

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *