Warning: Use of undefined constant SCRIPT_FILENAME - assumed 'SCRIPT_FILENAME' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/billigste-internet.dk/public_html/wp-content/plugins/Social-plugin/social-sprites.php on line 2

Warning: Use of undefined constant SCRIPT_FILENAME - assumed 'SCRIPT_FILENAME' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/billigste-internet.dk/public_html/wp-content/plugins/afp-billigsteinternet-pricetable/AFPBilligsteInternetPriceTable.php on line 2

Warning: Use of undefined constant SCRIPT_FILENAME - assumed 'SCRIPT_FILENAME' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/billigste-internet.dk/public_html/wp-content/plugins/cleverweb/cleverweb.php on line 2

Warning: Use of undefined constant SCRIPT_FILENAME - assumed 'SCRIPT_FILENAME' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/billigste-internet.dk/public_html/wp-content/plugins/cleverweb/classes/cleverweb.php on line 2

Warning: Use of undefined constant SCRIPT_FILENAME - assumed 'SCRIPT_FILENAME' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/billigste-internet.dk/public_html/wp-content/plugins/xpath-html-parser/XPathHTMLParser.php on line 2
16 gode film og TV serier på TV 2 Play - Se hvilke her
TV 2 Play

16 gode film og TV serier på TV 2 Play

Vinteren er så småt ved at nærme sig, og derfor trækker mange sig ind i stuen med varm kakao mv. og ser en god film eller TV serie. Vi (jeg og Jonathan) har tidligere skrevet om de 23 bedste serier på Netflix, 11 bedste film hos Film2Home 10 gode serier på Viaplay samt 10 bedste serier på HBO Nordic. Men du skal ikke snydes, hvis du hverken har en konto på Netflix eller Viaplay, men derimod har en konto på TV 2 Play.

For i dette indlæg vil jeg samle de 16 bedste film og TV serier (8 film og 8 TV serier), som du kan se på TV 2 Play via abonnementet “On Demand Pakken” eller “Hele Pakken” (derfor er de film som man kan leje enkeltvis ikke med på denne liste). Har du ikke en konto, så se her hvordan du kan få gratis adgang.

Vi starter ud med de 8 film, og herefter de 8 TV serier.

1. Flammen & Citronen

Flammen og CitronenDanmark er besat af tyskerne. De københavnske gader og stræder er usikre, og modstandsgruppen Holger Danske har travlt med at bekæmpe fjenden på mest kløgtige vis. Bent og Jørgen, også kendt under dæknavnene Flammen og Citronen, har travlt med at føre modstandsgruppens planer ud i livet og befri danskerne. Flammen kommer dog i tvivl om hele deres foretagende, da deres chef, Winther, udsteder mistænkelige ordrer. Det hele bliver endnu mere mærkeligt, da den smukke kurér, Ketty, kommer ind i billedet.

2. Blå mænd

Blå mændBlå mænd er en hylende sjovt komedie, som på komisk vis fremstiller under- og overklassen i Danmark på godt og ondt. I den anmelderroste film følger vi den unge og hensynsløse Jepser, som i sin vej til karrieretoppen kommer til at påkøre en person i beruset tilstand. Han dømmes derfor til samfundstjeneste på den lokale genbrugsstation, hvor han har meget svært ved at finde sig til rette blandt de mærkelige og skøre kollegaer. Se nogle af Danmarks bedste og sjoveste skuespillere i denne tankevækkende komedie.

3. Bronson

BronsonBronson er den nervepirrende beretning om en ung mand, hvis liv ændres fuldstændig, da han idømmes 7 års fængsel grundet et røveri med et oversavet gevær. 19-årige Michael Peterson har en drøm. En drøm, om at blive berømt, og denne drøm forfølger han inden for fængslets murer, hvor han ender med at tilbringe hele 35 år. Her banker han nemlig hensynsløst de andre indsatte og vagter i sin jagt på status og berømmelse. Han tilbringer det meste af sin tid i fængslet i isolation pga. sin drabelige adfærd.

4. Superclásico

SuperclásicoSuperclásico er den sjove og tankevækkende historie om Christian, som først må se sin vinforretning falde til jorden, samtidig med at hans kone, Anna, er skredet til Argentina. Her lever hun i sus og dus som fodboldagent sammen med sin nye kæreste, en populær stjernespiller fra det eksotiske land. Christian køber en billet, tager af sted til Argentina sammen med deres 16-årige søn, og skyr ingen midler for at vinde Anna tilbage. Og nå ja, så skal danske Brønshøj spille fodboldkamp mod de argentinske Buenos Aires.

5. Submarino

SubmarinoSubmarino handler om to brødre, der har en dyster fortid sammen. Nick bor i nordvestkvarteret i København. Her bor han på et herberg, drikker guldbajere og pumper jern dagen lang, og så er han altid vred og temperamentsfuld. En dag opsøger Nick sin lillebror, som bor et andet sted med sin 6-årige søn. Nicks lillebror elsker sin søn, og så elsker han den heroin, som holder ham fanget som et gidsel af afhængigheden. Sammen forsøger de to brødre af få et bedre liv og komme videre efter den sørgelige tragedie, som de har tilfælles fra barndommen.

6. Orkidé-tyven

Orkidé-tyvenDet er svært at gennemgå en midtvejskrise, omskrive en hel bog til et filmmanuskript og samtidig koncentrere sig om at være irriteret på sin bror, som er meget bedre end en selv. I denne film følger vi Charlie Kaufman, en speciel manuskriptforfatter, som sætter sig for at omskrive bogen Orkidé-tyven til et spændende filmmanuskript. Han skal dog kæmpe sig igennem den berygtede og frygtede midtvejskrise samtidig, og så irriterer det ham voldsomt, at hans talentmanglende tvillingebror skriver bedre manuskripter end ham selv.

7. En verden udenfor

En verden udenforEn verden udenfor er en meget anmelderrost og prisvindende storfilm om den kloge bankmand, Andy, der dømmes uskyldigt til fængsel. Han dømmes for mordene på sin kone og hendes elsker, hvormed han indsættes i det berygtede Shawshank-fængsel. Andys viden om tal udnyttes af fængselsinspektøren, som tager drastiske metoder i brug for at beskytte sin hemmelighed, da en ny indsat pludselig viser sig at besidde vigtige oplysninger om Andys uskyld i mordsagen. Men slipper han nogensinde ud?

8. Good Will Hunting

Good Will HuntingI denne storslåede, livsfilosofiske og prisvindende film følger vi Will Hunting. Will er en ung drukkenbolt, en gedigen festabe, en pedel, og så er han et geni uden lige. Will arbejder og gør rent på det prestigefyldte MIT-universitet, men da en ældre matematikprofessor opdager og ser Wills enorme potentiale og knivskarpe hjerne, skal Will tage stilling til vejen i sit liv. Skal han forsætte sit liv uden nogen synderlig fremtid sammen med de andre rødder, eller skal han udnytte og udvikle sit potentiale med sin unikke genialitet?

9. Klovn

KlovnEr du til tåkrummende, pinlige og hysterisk morsomme serier? Så er danske Klovn perfekt til dig. I serien følger vi Frank Hvam og Casper Christensen i deres evindelige, uheldige episoder. Casper sørger altid for, at der enten er stoffer, damer eller uheldige eventyr indblandet i Franks ellers rolige hverdag. Det er dog næsten altid Frank, som ender med at stå med alt skraldet, hvormed han bliver nødt til at komme op med den ene kreative undskyldning efter den anden over for sin kæreste Mia. Klovn viser en pinlig og anderledes side af makkerparrets liv.

10. Breaking Bad

Breaking BadI serien Breaking Bad følger vi den rolige men entusiastiske kemilærer Walter White. Walter får konstateret kræft, hvormed han føler sig tvunget til at skaffe en masse penge til sin kone og deres handicappede søn. Walter påbegynder et samarbejde med en af sine tidligere elever, den småkriminelle Jesse. Sammen begynder de to amatørforbrydere at fremstille methamfetamin, som de videresælger. Det hele begynder dog så småt at tage overhånd, og snart kommer Walter længere og længere ind i det kriminelle miljø.

11. Californication

Californication - NetflixCalifornication er en anmelderrost tv-serie, som byder på masser af komplikationer, drama og damer. I serien følger vi den tidligere forfatter, Hank Moody, som plejede at vælte sig i succes. Han flytter dog til Californien, hvilket komplicere forholdet til hans kæreste og datter. Det giver ham også en irriterende skriveblokade, og så er hans populære roman blevet forvandlet til en forfærdelig film. Hank viser, hvordan man på bedste vis undlader at lære af sine fejl, men blot fortsætter med at gentage dem og lade stå til.

12. The Good Wife

The Good WifeHvad gør man, hvis ens mand fører sig frem med den ene ubehagelige hændelse efter den anden, fordi han har for travlt med sine politiske og seksuelle eskapader? I serien The Good Wife vælger Alicia Florrick i hvert fald at tage skeen i den anden hånd og gøre noget ved sagen. Hun vælger at forfølge sin oprindelige drøm om at blive forsvarsadvokat, og så tager hun sig selv af parrets to sønner. Alicia bliver ansat i et advokatfirma, og her løber hun ind i en af sine tidligere medstuderende fra jurastudiet, hvormed hendes evner prøves af.

13. Dicte

DicteI den danske TV-serie Dicte følger vi kriminalreporteren Dicte Svendsen. Dicte er en nyskilt journalist, som flytter hjem til Århus sammen med sin datter, hvor Dicte selv voksede op som barn. Dicte er ansat som kriminalreporter på Dagbladet, og i forbindelse med sit job kommer hun ud for en del skumle og spændende hændelser. Hun begynder selv at blande sig i forskellige dele af politiets opklaringsarbejde af et mystisk mord, og hun bliver hurtigt upopulær hos både politiet såvel som på sin arbejdsplads, da hun blander sig for meget i sagerne.

14. Sjit Happens

Sjit HappensSjit Happens er TV2 Zulus helt egen, vanvittigt morsomme satireserie, som skildrer nutidens ungdomsliv på sin helt egen måde. Serien har vakt stor begejstring hos de danske seere, især hos de unge. I serien følger vi blandt andre de tre roommates, Mads, Emil og Olau. De tre unge gutter bor sammen i deres helt eget lille kollektiv på Nørrebro i København, hvor de hele tiden udsættes for livets små og finurlige hverdagsproblemer. Serien byder på sex, uheldige dates og en underlig nabo, som altid dukker op i drengenes lejlighed, hvad end han er inviteret eller ej.

15. Rita

RitaI denne populære, hylende morsomme og lidt tåkrummende TV-serie følger vi Rita. Rita er folkeskolelærer, alenemor til tre, og så er hun fantastisk god til at forarge. Eleverne elsker hende, mens de andre lærere og forældre har det en anelse sværere ved at acceptere hendes læremetoder og væremåde. Rita er nemlig både upædagogisk, politisk ukorrekt og fløjtende ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Eller, det tror hun i hvert fald selv. Og så har hun en tendens til at forsømme sine egen børn i ny og næ.

16. Tomgang

TomgangTomgang er en af de mest populære og nyeste komedieserier fra TV2 Zulu. I serien følger vi den hyggelige, men noget uheldige Mathias, som er kioskejer. Mathias hænger dagligt ud i kiosken sammen med de to kammerater, Aslan og Theis. Sammen forsøger de tre helte at løse verdenssituationen og hverdagens små sysler med tom snak og grinagtige diskussioner. Mathias bliver opmærksom på den nye butik, som åbner op over for kiosken – og især indehaveren, den smukke Mie. Han får dog indledt første møde med Mie meget uheldigt.

Mener du, at jeg mangler nogen film/serier på denne liste? Hvis ja, så skriv det endelig nede i kommentarfeltet. 

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *