Film2Home

11 gode film på Film2Home

Mens streamingtjenester og on-demand tjenester har revolutioneret film- og seriemarkedet, så er der selvfølgelig kommet en masse gode muligheder. Muligheder for dig, mig, og alle andre filmglade danskere, som ønsker et stort udvalg af film/serier, og nem tilgængelighed for en billig pris.

Vi (jeg og Jonathan) har tidligere været inde på de bedste serier/film på Netflix, Viaplay, TV 2 Play og HBO Nordic. Disse udbydere har alle et fornuftigt udvalg, især hvad angår serier. Men der hvor de godt kan halte lidt er deres filmudvalg.

Derfor har jeg lavet en liste med 11 gode film fra Film2Home, som er en ganske anden spiller på markedet. Her kan du ikke se serier, men du kan derimod leje et stort udvalg af film, både fra de nyeste film til de lidt ældre klassikere.

1. Titanic

TitanicJeg starter med en af filmverdens største kærlighedsbaskere, Titanic. Måske har du allererde set denne tåreperser før, og i så fald er det altid godt med gensyn. Og hvis du ikke har det det, er det bestemt på tide at stifte bekendtskab med filmen. Rose er en ung overklassekvinde, som sejler på Titanics jomfrurejse med sine forældre og sin uudholdelige forlovede. På samme kæmpeskib sejler også Jack som er en fattig, men glad ung kunstner. Rose og Jack bliver langsomt men sikkert forelskede i hinanden, men inden længe bliver turen en kamp om overlevelse på det åbne hav.

2. Brokeback Mountain

Brokeback MountainHer på andenpladsen har jeg valgt endnu en kærlighedsfilm, som også sætter nogle tanker i gang hos seeren. Brokeback Mountain, som har vundet adskillige priser, handler om det helt specielle og unikke bånd, der knyttes mellem to mænd i 1963. Historien foregår i de idylliske men vilde bjerg i Wyoming, USA, hvor rancharbejderen Ennis del Mars og rodeocowboyen Jack Twist opholder sig sammen hen over sommeren. Deres møde skal dog vise sig at få store konsekvenser for resten af deres liv, som byder på en masse udfordringer, glæder, lykkelige og ulykkelige stunder. En helt unik film med et universelt tema.

3. LEGO-filmen: Et klodset eventyr

LEGO-filmen: Et klodset eventyrJeg skifter lige genre en gang. Fra romantiske kærlighedsfilm bevæger vi os lidt over i den mere muntre ende af skalaen. LEGO-filmen: Et klodset eventyr er en utrolig tankevækkende og hylende morsom animationsfilm, som ikke kun skaber grin og smil i stuen, men også skaber stof til eftertanke hos både børn og voksne seere. I filmen følger vi Emmet, som er en ganske ordinær og nærmest kedelig legofigur, der bare følger det forudbestemte og forudsigelige liv hver dag. Emmet skal dog vise sig at være den udvalgte, der skal redde jorden fra det totale forfald, og det giver nogle sjove og svære udfordringer.

4. De urørlige

De urørligeDe urørlige er ikke blot et godt drama med en håndfuld obligatoriske konflikter. Det er en meget rørende fortælling om to forskellige verdener, der møder hinanden. Filmen er fra 2011, og den er den absolut mest sete franske film på verdensplan nogensinde. Filmen handler om rigmanden Phillipe, som er lam fra halsen og nedefter. Phillipe søger en hjælper, og han ender med at ansætte Driss, som er sort, fattig, bor i en ghetto og slet ikke regner med at få jobbet. Phillipe er dog draget a Driss’ gode humør og sarkasme, og de to mænd får hurtigt et helt specielt venskab og et unikt bånd til hinanden.

5. Harry Potter og De Vises sten

Harry Potter og De Vises stenHar du ikke allerede set de verdenskendte film, som er baseret på J.K. Rowlings bestseller-bøger, så har du noget at glæde dig til. Harry Potter og De Vises sten er den første film i rækken om den forældreløse dreng, Harry, der optages på Hogwarts skole for magi. Harry er vokset op blandt almindelige mennesker, mugglers, og han er altid blevet behandlet som skidt af sin plejefamilie og har derfor ringe selvværd. Det viser sig dog, at han er verdenskendt i magiens verden, og snart venter en række eventyr, hårde udfordringer, en masse nye venskaber og ikke mindst en portion magi i bedste fantasy-stil.

6. Hobbitten – En uventet rejse

Hobbitten - En uventet rejseMåske kender du allerede filmene i Ringenes Herre-trilogien, som er instrueret af den Oscarvindende instruktør Peter Jackson. I så fald kommer du også til at elske Hobbitten – En uventet rejse, som handler om en ung Bilbo Baggins. Den unge hobbit lever en rolig tilværelse i herredet, hvor intet uventet eller ondt sker. Han overtales dog til at tage med på eventyr med en troldmand ved navn Gandalf og en bunke dværge, der vil tage deres hjem i bjerget tilbage fra dragen Smaug. Bilbo Baggins finder hurtigt ud af, hvor stor verden er, og hvor meget der gemmer sig af oplevelser uden for hans vante rammer.

7. Gladiator

GladiatorGladiator er en af de mest rørende og samtidig sejeste film, jeg nogensinde har set. Filmen har vundet et utal af priser for sin musik, instruktion og skuespil, og det skinner klart igennem i filmens gang. Historien handler om den romerske hærfører Maximus, der undermineres af den nye, unge kejser, Commodus. Maximus undslipper henrettelse, men bliver i stedet for den nye, største og mest afholdte gladiator i de romerske arenaer. Maximus gennemgår en række prøvelser mht. tillid, kærlighed, tålmodighed, vrede og en dyb, dyb trang til hævn. Du kan ikke se Gladiator uden at få en stor klump i halsen.

8. Avatar

AvatarKritikerne har kaldt filmen for et rip-off af Pocahontas og givet den bundkarakter. Ikke desto mindre er Avatar en af de flotteste og mest eventyrlige Sci-Fi film, jeg længe har set. Historien foregår på den fremmede måne, Pandora, hvor de indfødte Na’vi lever i harmoni med naturen i deres eget økokredsløb. Deres planet gemmer dog på en masse rigdomme og ressourcer, og derfor går menneskeheden glubsk efter disse skatte. Den tidligere soldat Jack sendes ind for at lære om de indfødte, men bliver langsomt overbevist om, at det ikke er en god idé at tage landet fra de indfødte. Historien om to verdener, der mødes.

9. The Truman Show

The Truman ShowForestil dig, at du rent faktisk levede i en falsk verden. Forestil dig, at alle dine venner, din familie og din store kærlighed i virkeligheden var hyrede skuespillere, og hele dit liv var én stor TV-udsendelse og et reality-show, som du intet kendte til. Det er netop sådan et liv, Truman Burbank, lever i denne skræmmende men sjove fortælling om, hvordan verden rent faktisk hænger sammen. Truman spilles af den altid storslåede Jim Carrey, som spiller rollen som den naive, men nysgerrige Truman helt eminent. Her er der tale om en filosofisk film, der virkelig sætter nogle tanker i gang hos mange.

10. The Hangover

The HangoverThe Hangover, bedre kendt som Tømmermænd i Vegas på dansk, er en tåkrummende og hylende morsom historie om fire venner, en tur til Las Vegas og en masse forfærdelig uheldige episoder. Doug skal giftes, og derfor tager hans tre venner ham med til Vegas for at holde et brag af en polterabend. Det bliver da også mere end vildt, da de tre venner vågner op dagen efter uden at kunne huske noget som helst, og de kan heller ikke finde Doug. Imidlertid finder de en baby i skabet og en tiger på badeværelset. The Hangover satte gang i en helt ny filmbevægelse med dens supersjove brændertberetning.

11. The Ring

The ringSelvom jeg ikke selv er verdensmester i at se gyserfilm, kunne jeg naturligvis ikke afslutte listen uden at medbringe en enkelt af slagsen. The Ring er en skummel og hårrejsende film, der fortæller historien om en forbandelse, der hviler over en lille amerikansk by. I byen florerer nemlig et videobånd, og enhver, som ser videoen, dør på mystisk vis syv dage senere. Den nysgerrige journalist Rachel Keller kan ikke holde sig fra at se filmen, så pludselig er hun midten i en kamp mod tiden. Hun har præcis syv dage til at løse mysteriet om The Ring, hvis hun ønsker at overleve forbandelsen.

Din yndlingsfilm?

Nu har vi rundet 11 af de bedste film på Film2Home fra forskellige genre. Hvilken af disse 11 film er din favorit? Og hvis du har en bestemt film, som du mener skal med på listen – så smid gerne en kommentar med filmen herunder.

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *