De 5 bedste in-ear høretelefoner

Jeg skrev tidligere om de 5 bedste trådløse høretelefoner, men er du ikke interesseret i store trådløse høretelefoner, men bare gerne vil have nogen smarte små in-ear høretelefoner – så er du kommet til det rette indlæg.

For selvom mange har dyre smartphone til flere tusinde af kroner, så bruger mange de medfølgende høretelefoner, som ofte er af ringe kvalitet. Er man derimod interesseret i at få en rigtig god lyd og pasform, kan det stærkt anbefales at ofre lidt flere penge efter et par høretelefoner. Derfor har jeg i dette indlæg samlet de 5 bedste in-ear høretelefoner, hvor der både vil være noget i den billige samt dyre ende, så der er noget for enhver.

1. AKG K375

AKG K375På førstepladsen har jeg valgt at give dig disse sorte AKG K375 høretelefoner. Ud over det lækre og stilrene udseende, som mange af os sætter pris på, så har høretelefonerne også en skøn lyd. De egner sig særdeles godt til dig, som har hang til rock og metal. Dette skyldes, at lyden har en overvægt af bas, hvilket giver et fedt punch og en dybde, som er prisen værdig. De kan selvfølgelig også bruges til andre genre.

akg-k375-blackAKG K375 er oprindeligt lavet til at fungere sammen med produkter fra Apple, men knapperne på ledningen, til afspilning og andet, fungerer også fint på andre enheder. Ledningen kludrer overraskende sjældent sammen, og pasformen er også behagelig. Høretelefonerne kan dog blive en lille smule ubekvemme i længden.

Koster 624 kr.

2. Dr. Dre – BEATS UrBeats 2.0

Dr Dre - BEATS UrBeats

Dr. Dre – BEATS UrBeats 2.0 er et par seriøse drenge, som virkelig kan give frit spil til de bastunge genre og numre. Høretelefonerne har et vildt fedt design, og selve hovedkonstruktionen, som er lavet i metal, giver en vægt og en følelses af kvalitet. Disse in-ear høretelefoner fra Dr. Dre fungerer efter min mening bedst til genre, hvor bassen er fremtrædende. De præsterer mindre godt til jazz, akustiske genre og lignende.

BEATS UrBeats

Nogle af delene på høretelefonerne kan virke lidt mere tvivlsomme i kvaliteten, da de er i plastik. Derudover fungerer høretelefonernes styrefunktioner ikke til andre enheder end Apples. Du kan sagtens bruge dem til en Android-enhed, men så kan du ikke justere lydstyrken – i hvert fald ikke direkte på høretelefonerne.

Koster 334 kr.

3. Nocs NS600 Chush

Nocs NS600 Crush

På tredjepladsen har jeg valgt at give dig disse NS600 Chush in-ear høretelefoner fra Nocs. Designet er enkelt og lækkert, og lyden er overordnet rigtig fin. De har en rimelig balance mellem bas, mellemtone og diskant, hvor sidstnævnte dog kan være en anelse fremtrædende i nogle genre. Du får dog en voldsom imponerende lyd til prisen, samt en masse lækkert tilbehør.

nocs-ns600-crush in-ear

Høretelefonernes overflade er lavet i sandblæst aluminium, og ledningen er i kevlarbelagt silikone. Det lyder lækkert, og det ér lækkert. Ledningen kan dog have en lidt større tendens til kludder end nogle af de to ovenstående eksempler. Alt i alt et par lækre høretelefoner med flot og nuanceret lyd til prisen.

Koster 695 kr.

4. Philips Fidelio S2WT/00

Philips Fidelio S2WT

Er du klar til noget virkelig lækkert? Fidelio S2WT/00 fra Philips er ikke bare en bedre udgave af sin lillebror, S1’eren – de er testvindende på en række områder. Lyden er afsindig flot og afrundet, ledningen er i lækker og kludderfri gummi, og designet er smukt og ligetil. Disse in-ear høretelefoner bliver skamrost af flere anmeldere for kvaliteten kontra prisen, og jeg er fuldstændig enig med anmelderne.

Philips Fidelio S2WT00

Der er dog desværre et stort, men ret så væsentligt minus ved Fidelio S2-modellen. Der er ingen knap til at kontrollere volumen med på selve høretelefonerne. Du kan naturligvis stadig ændre lydniveauet direkte på din mobil, tablet eller iPod. Det havde dog været virkelig lækkert med den sidste lille detalje. Ellers topkarakterer herfra!

Koster 799 kr.

5. SOL Republic Amps

SOL Republic Amps

For at runde denne top 5-liste af, har jeg valgt et par sjove og anderledes in-ear høretelefoner fra en relativ ny spiller på markedet. Der er tale om de cool og finurlige Republic Amps fra SOL. Lyden er knivskarp på den gode måde, og den passer super godt til dig, der kan lide noget musik med fest, fart på og gang i den. De fungerer til de fleste genre rent lydmæssigt, og designet er også flot og holdbart.

SOL Republic Amps in-ear

Hvis jeg skal fremhæve et minus ved disse høretelefoner, så må det utvivlsomt være det faktum, at selve ørepropperne er lige lovlig lange. Efter min smag føles det irriterende, at jeg enten skal stikke dem for langt ind i ørene eller have dem til at rage rimelig langt ud. Ud over længden på ørepropperne, så er SOL Republic Amps eminente.

Koster 449 kr.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *