Sådan opretter du din egen blog

Opret en blog

At blogge er blevet mere og mere populært. Men for mange kan det godt virke uoverskueligt at komme i gang med. Men det er faktisk slet ikke så svært at oprette en blog, som man måske skulle tro.

For at bevise det har jeg herunder lavet en trin-for-trin guide til, hvordan du opretter en blog. Følger du den, vil du inden dagen er omme have din helt egen blog, hvor du kan skrive om lige det du vil.

Hvad kræves for at have en blog?

Det der kræves for at have en blog er hhv. et domænenavn og webhotel.

Et domænenavn er det navn folk skal skrive, når de skal ind på din blog. Fx er denne hjemmesides domænenavn: Billigste-Internet.dk. Det er ikke helt lige meget, hvad dit domænenavn skal være. Jeg har derfor herunder samlet 3 tips:

  1. Dit domænenavn skal være nemt at huske og stave til. Undgå fx for mange konsonanter efter hinanden, som fx mixlr.com, da det er sværere at huske.
  2. Undgå æ, ø, å og tal i dit domæne.
  3. Desto kortere det er desto bedre er det umiddelbart.

Et godt tip er at skrive 5-10 søgeord ned på et papir som er relevante ift. din blog. Prøv herefter at sætte dem sammen på kryds og tværs for at skabe nogle gode idéer til et domænenavn. Er “mad” og “bloggeren” dine søgeord, kunne et domænenavn fx være madbloggeren.dk.

Et webhotel er den plads på en server, hvor din blog skal ligge. Det er en nødvendig for at have en blog.

Min anbefaling er at købe domænenavnet og webhotel hos den samme udbyder, da det gør det væsentlig nemmere. Jeg viser dig her, hvordan du gør det i 3 trin:

1. Køb dit domænenavn og webhotel

Der findes rigtig mange udbydere, hvor du kan købe dette. Min anbefaling er at bruge Unoeuro.com. Det yder en rigtig god support, og så har de et rigtig brugervenligt interface, som gør det nemt for nybegyndere at bruge.

Gå derfor ind på Unoeuro.com og søg efter dit domænenavn oppe i feltet.

Køb domænenavn

Herefter kan du se, om domænenavnet ledigt. Er det dét, er det bare med at trykke på Bestil og følge processen. Er det ikke ledigt, må du finde et andet domænenavn som er ledigt.

Bestil domænenavn

Note: På næste side vil du blive spurgt om, hvilket webhotel du ønsker. Her skal du bare vælge Bronze, da det er mere end rigeligt plads for de fleste.

2. Aktiver dit domænenavn via DK-Hostmaster

Efter du har købt dit domænenavn og webhotel, vil du modtage en e-mail fra DK-Hostmaster. E-mailen vil se nogenlunde således ud:

Aktiver domænenavn

Her er det bare at følge deres anvisninger.

Når du har fået aktiveret dit domænenavn, går der lidt tid før Unoeuro registrerer det. Når de har registreret det, vil du modtage en SMS og e-mail fra dem.

3. Installer WordPress

Nu burde du have fået købt og aktiveret dit domænenavn og webhotel. Nu er det tid til, at du skal have installeret WordPress. WordPress er et såkaldt CMS, som er det du skal bruge til at opsætte selve din blog med.

Det er super nemt at bruge og installere. Det du skal gøre er at logge ind i din selvbetjening via Unoeuro. Ude i venstre side er der et menupunkt der hedder 1-Click Installation, som du skal trykke på. Herefter trykker du på Vælg ud for WordPress.

WordPress-installation

På den næste side udfylder du de krævede felter og trykker på Installer nu.

Når den er færdig med det, vil du så have dit helt egen blog. Tillykke med det!

Design din blog, skriv indlæg mv.

I starten vil der bare være et standard tema installeret. Det kan du selvfølgelig sagtens ændre. Vil du se, hvordan du gør det, kan jeg anbefale dig at besøge Lavegenblog.dk.

Her finder du mange gode tips om blogging, bl.a. hvordan du ændrer designet på din blog, skriver indlæg og meget mere.

Har du spørgsmål til dette indlæg, så skriv endelig nede i kommentarfeltet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *